Går du med en drøm om at starte en virksomhed, men er du usikker på, hvordan og hvor du skal starte? I Odense oplever de i disse år en stor stigning i antallet af nye virksomheder, der dukker op i centrum og omegn, og det skyldes mest af alt byens og kommunens tilbud og hjælp til nye iværksættere, der ønsker at starte egen virksomhed.
Få hjælp til at starte virksomheden
Som kommende iværksætter har du måske allerede overvejet de mange gode muligheder, der er ved at placere din virksomhed i Odense Kommune. Her finder du nemlig en lang række gratis tilbud, der helt sikkert kan hjælpe dig godt i gang med mange af de praktiske ting, der er, når man forsøger at etablere egen virksomhed. De kan desuden besvare dine mange spørgsmål, inden du kaster dig ud i dit projekt. Kommunen tilbyder møder med virksomhedskonsulenter, der kan give dig gode råd i forhold til din forretningsplan og dit budget. Derudover finder du vejledning og sparring på kurser som “Iværksætterhjulet” på kommunens iværksætterfestival eller på byens diverse iværksætter-cafeer.
Find den perfekte kontorplads
Som ny iværksætter i Odense har du rigtig gode muligheder for at finde en kontorplads i et kreativt og socialt kontorfællesskab med andre freelancere og startup-virksomheder, hvor du med andre iværksættere har mulighed for at dele erfaringer. I et kontorfællesskab kan du oftest vælge mellem en enkelt plads i et åbent kontorlandskab eller leje et mindre kontorlokale, hvis I er flere, der ønsker at stable en virksomhed på benene. En plads i et kontorfællesskab er ofte også en meget billigere løsning, end hvis I skulle leje kontorlokaler på egen hånd. Som startup-virksomhed giver det dig desuden en stor fordel, at Odense er en af landets universitetsbyer. Når din virksomhed vokser, og du står og mangler mere arbejdskraft, kan du med sikkerhed finde nye ansatte og praktikanter med relevant erfaring.
I Odense finder du den vejledning og det faglige og kreative fællesskab, du har manglet for at kunne udleve din iværksætterdrøm. Undersøg selv de mange muligheder for gode og billige kontorpladser på øen mellem Jylland og Sjælland.