Driver du virksomhed, er du helt sikkert bekendt med begrebet. På godt, gammeldags dansk er KPI’er målsætninger for en virksomhed. Du kan imidlertid også lave individuelle KPI’er for medarbejderne, og det bør du i høj grad overveje at gøre.
Ingen medarbejdere er ens
Der er ganske enkelt ikke to medarbejdere, der er ens – og heldigvis for dét. Det giver nemlig utroligt meget værdi for virksomheden, at der er forskellige personligheder ansat, som har hver deres spidskompetencer. De forskellige spidskompetencer skal anerkendes og udnyttes på bedst mulig vis, hvis virksomheden skal have succes. Netop derfor er det en rigtig god idé at lave individuelle KPI’er for de enkelte medarbejdere. På den måde kan man fokusere på, hvad den enkelte er god til og gerne vil blive bedre til, og det giver de bedste forudsætninger for at skabe en succesfuld virksomhed i det lange løb.
Skal man helt droppe fælles KPI’er?
Nej. Der skal selvfølgelig fortsat være nogle fælles KPI’er, som er gældende for hele virksomheden. Som team har man nogle fælles mål, som man gerne skal nå sammen. Derfor giver det selvfølgelig fortsat god mening at have KPI’er for hele virksomheden. Dermed kan der ikke herske nogen tvivl om, hvor I gerne vil hen, og det medvirker til, at samtlige ansatte kan arbejde målrettet imod de samme, fælles mål. Lav derfor KPI’er for virksomheden, og kommuniker disse ud til samtlige ansatte, så der er enighed om, hvor virksomheden er på vej hen.
Brug KPI’erne som motivation
Der er naturligvis forskel på, hvordan forskellige mennesker bedst motiveres. Det gælder imidlertid, at det for mange er formålstjeneligt at have tydelige målsætninger, der skal nås. Derfor kan KPI’er i høj grad være en motivationsfaktor i det daglige. Ligeledes kan de være medvirkende til, at man udvikler sig som medarbejder. Sætter man nogle ambitiøse mål for sig selv, bliver man naturligvis bedre og bedre til sit job, og det er både en fordel på virksomhedsplan og på et personligt plan. De fleste mennesker holder af at udvikle og dygtiggøre sig, og med tydelige KPI’er bliver det nemt at følge med i ens egen udvikling.