Arbejdsglæde kræver gode fysiske og psykiske rammer

Komfort er vigtigt på arbejdspladsen. Der er ingen, der har lyst til at bruge en time i rush-hour om dagen i offentlig transport omgivet af svedlugt, brækpletter og alt for mange mennesker med tanken om at skulle bruge de forestående otte timer af dagen i en ubehagelig stol på et fælleskontor med kollegaer, der stresser frem for at bidrage til arbejdsglæden.

Ikke blot skal valget af kontorlokaler være omhyggeligt taget og skabe gunstige rammer for virksomheden – også miljøet på kontoret skal være sublimt, før virksomheden kan drives til succes. Det gode kontormiljø kan virke som et abstrakt begreb – for hvad gør, at kontoret bliver et rart sted at være?

Det forsøger denne artikel at svare på ud fra to faktorer, der begge påvirker individets dag og komfort. Når alle individer er komfortable og dermed glade, kommer det gode kontormiljø nemlig ganske naturligt.

Fysisk

Først og fremmest skal de fysiske rammer på kontoret være optimale, før arbejdsglæden indfinder sig. Det bedste kontor har en god beliggenhed, der både gavner firmaets image og kundetilgængeligheden samt medarbejdernes mulighed for at komme på arbejde.

Derudover bør alle kontorer have velfungerende udluftningssystemer og varmeanlæg, så indeklimaet til hver en tid kan tilpasses vejret. Det er svært at koncentrere sig, slappe af og være til stede, når kontoret føles som Sahara eller Nordpolen.

For at medarbejderen sikres en glædelig dag ved arbejdsbordet, skal både bord og stol passe til den enkeltes behov. Det gøres bedst ved at vælge en kontorstol med god støtte og et bord, der kan justeres.

Psykisk

Når mange mennesker er under samme tag, arbejdsopgaverne presser sig på, og hverdagens yderligere stress mærkes i skuldrene, kan det være svært at opretholde sit overskud og sin energi. Arbejdsglæde opstår kun, når det psykiske miljø er rart for alle medarbejdere.

Ved at tage hensyn til kollegaers behov, aflaster man dem og skaber et sundt psykisk miljø. På fælleskontoret bør respekt, hjælpsomhed såvel som evnen til at tage hensyn til diverse vaner herske.

Skab arbejdsglæde ved at have fælles konsensus og aftaler om god opførsel og gode vaner på kontoret, så alle medarbejdere imødekommes og aflastes.